Hos Kulturarv Fyn tænkes der ind i boxen

Kulturarv Fyns projekt Kulturarvsboxen giver mulighed for at formidle anderledes og mindre kendte aspekter af vores fælles fynske historie. Viden, arkivalier og genstande, der ellers ikke er tilgængelige for offentligheden kan nu vises frem.

Kulturarvsboxen er et mobilt udstillingslokale, indrettet ganske som et traditionelt museum med montrer til genstande, plads til plancher med tekst og billeder, og en skærm med mulighed for at vise film. Vores udstillingslokale er en container med solceller, der gør den selvforsynende med strøm til lys, klimastyring og anden elektronik. Containeren kan stå ubemandet, i det der er automatisk døråbning- og lukning på faste tidspunkter, alarm og brudsikre montrer.

Udstillingerne er nemme at udskifte og containeren er hurtig at flytte. Den kan dukke op hvor som helst og det er kun fantasien, der sætter grænser! Kulturarvsboxen giver os mulighed for at komme tæt på den nære historie og finde historier frem, som trænger til at komme frem i lyset. Vi vil formidle ting, der ikke nødvendigvis er det første vi tænker på, når vi hører ordene ”fynsk kulturarv”.

Overalt på Fyn er der historier, der fortjener at blive fortalt, og ved at formidle dem på stedet, hvor de foregik, kan vi gøre kulturarven relevant og nærværende for borgerne. Den utraditionelle formidling i en container vil lokke folk inden for, og vi håber at kunne inspirere nye brugergrupper til at interessere sig for vores fælles historie.

Når vi placerer genstande og fortæller historien tæt på den scene, hvor de oprindeligt hører til, bliver stedet pludselig relevant og gør brugere, nye som gamle, opmærksomme på deres historie og identitet.

Du kan læse mere om vores projekt her: www.kulturarvfyn.dk

Følg os gerne på Facebook, så få du opdateringer om udstillingerne, billeder og gode historier: https://www.facebook.com/kulturarvfyn.

Relaterede projekter

Kunst, kultur og historie

Nyborg Harmoni Orkester slår atter på tromme

Nyborg Harmoni Orkester slår atter på tromme Nyborg Harmoni Orkester tæller godt 60 mand (med en aldersspredning fra 17 år…

Se projektet
Kunst, kultur og historie

NU Festival indsamler til kræftforskning

NU Festival indsamler til kræftforskning I sensommeren d. 10.-11. september 2021 blev NU Festival afholdt for første gang, på gårdspladsen…

Se projektet
Kunst, kultur og historie

Nye chakoter til 6. Juli Garden

Nye chakoter til 6. Juli Garden Flotte skinnende chakoter vil nu være at finde på 6. Juli Gardens hoveder til…

Se projektet