Nyborg Harmoni Orkester slår atter på tromme


Nyborg Harmoni Orkester tæller godt 60 mand (med en aldersspredning fra 17 år til 82 år ). De er et velspillende, og altid veloplagt orkester, som er meget synlig i det kulturelle musikbillede i Nyborg og på Østfyn. Nyborg Harmoni Orkester får fortsat nye og unge medlemmer, hvilket betyder, at der nu er 4 medlemmer i slagtøjsgruppen. Det er vigtigt for bevarelsen og udviklingen orkestret, at fastholde de nye unge medlemmer – det kræver godt udstyr.


Nyborg Harmoni Orkester havde trommer og trommesæt med omkring 40 år på bagen, og måtte sande, at de ikke ville holde til mere. Derfor søgte de om støtte hos Albani Fonden til et nyt trommesæt, så både publikum og slagspiller kunne få en bedre oplevelse. Det fik de tildelt.



De kunne derfor tage deres nye trommer i brug til årets helt store koncert, Nytårskoncerten. Nytårskoncerten afholdes hvert år, den sidste søndag i januar, i samarbejde med NGIF Venner, hvor der samles ca. 800 publikummer.

I år havde Nyborg Harmoni Orkester fornøjelse af at byde 500 publikummer indenfor i Nyborghallerne, da der stadig var restriktioner på daværende tidspunkt. Der var stor glæde at spotte blandt såvel optrædende som publikum, da Nyborg Harmoni Orkester spillede op til Nytårskoncert, hvor sangerne Sofie Lassen-Kahlke og Christoffer Brodersen, samt trompetisten, Mads Lunde, var i front som solister. Jesper Rützou Rosenkilde var dirigent.


Relaterede projekter

Kunst, kultur og historie

NU Festival indsamler til kræftforskning

NU Festival indsamler til kræftforskning I sensommeren d. 10.-11. september 2021 blev NU Festival afholdt for første gang, på gårdspladsen…

Se projektet
Kunst, kultur og historie

Nye chakoter til 6. Juli Garden

Nye chakoter til 6. Juli Garden Flotte skinnende chakoter vil nu være at finde på 6. Juli Gardens hoveder til…

Se projektet
Kunst, kultur og historie

Ny performancefestival - "ØKANT"

Ny performancefestival – “ØKANT” I sommeren 2021 blev en ny performance festival afholdt på Ærø ved Marstal havn under navnet…

Se projektet