Nye chakoter til 6. Juli Garden

Flotte skinnende chakoter vil nu være at finde på 6. Juli Gardens hoveder til alle kommende arrangementer.

Med hjælp fra Albani Fonden har 6. Juli Garden fået nye chakoter, som vil blive brugt for første gang til deres nytårsmarch d. 30. december 2021.

6. Juli Garden er Fredericias bygarde, hvor ca. 50 drenge og piger mellem 7 og 25 år er sammen om musik, oplevelser og livslange venskaber. Garden er kendt for at optræde til en række arrangementer i Fredericia og resten af landet – og for at se ekstra skarpe ud, havde garden et ønske om at købe nye skinnende chakoter, som nu er blevet indfriet.

Gardens flotte røde uniform er ude i alt slags vejr, og er med på mindre ture og rejser, der alt sammen slider på uniformerne. De sidste to år har derfor budt på en fornyelse af uniformerne, som er en kopi af hærens festuniform fra 1842.

Uniformerne blev den gang båret af en stor del af soldaterne ved udfaldet fra Fredericia Vold d. 6. juli 1849, som hvert år markeres i Fredericia. Udfaldet ved Fredericia Vold d 6. juli 1849 er også, hvor gardens navn stammer fra.

I garden ser vi dagligt, hvordan fællesskabet om musikken er med til at udvikle og modne vores unge medlemmer, så de med støtte fra deres gardervenner bliver mere selvsikre og f.eks. tør stille sig op på en scene og spille for et publikum”

Peter Vind Larsen, Formand for 6. Juli Garden

Relaterede projekter

Kunst, kultur og historie

Nyborg Harmoni Orkester slår atter på tromme

Nyborg Harmoni Orkester slår atter på tromme Nyborg Harmoni Orkester tæller godt 60 mand (med en aldersspredning fra 17 år…

Se projektet
Kunst, kultur og historie

NU Festival indsamler til kræftforskning

NU Festival indsamler til kræftforskning I sensommeren d. 10.-11. september 2021 blev NU Festival afholdt for første gang, på gårdspladsen…

Se projektet
Kunst, kultur og historie

Ny performancefestival - "ØKANT"

Ny performancefestival – “ØKANT” I sommeren 2021 blev en ny performance festival afholdt på Ærø ved Marstal havn under navnet…

Se projektet